En ”almindelig” onsdag..

En ”almindelig” onsdag..

Jeg mødte ind på arbejde som jeg normalt plejer at gøre nede i baren. Baren var halv tom og der sad kun lige nogen af de sædvandelige stamkunder.  Lige pludselig kommer der en herre ind i baren, det første jeg bemærker, er han kommer barfodet. Han ser en smugle små forvirret ud og tager plads oppe i baren hvor jeg står. Jeg spørger selvfølgelig hvad jeg kan hjælpe ham med, hvor efter jeg skænker en Gunnis og en skarp til ham. Jeg begynder at små snakke med ham som jeg gør med så mange andre, men jeg kan straks mærke han virker forvirret og ved siden af sig selv. Han spørger om jeg kan holde på en hemmelighed. Jeg siger at det kan jeg selvfølgelig godt, men kommer nok lidt an på hvad det drejer sig om. Alligevel vælger han at fortælle at han lige er stukket af! Det isner en smule i mig, men det giver lidt bedre mening til hans tilstand og at han kommer med bare tær. Men efter som jeg spurgte ind til hvor han var stukket af fra, fortæller han det er Retspsykiatris afdeling. Han fortæller om hans meget lange diagnose og jeg tænker der er en grund til at han skal være spæret inde. Men jeg vælger at bevare roen, og taler med ham, får ham til at føle sig tilpas så han ikke lige pludselig vender på en tallerken. Jeg kunne sagtens mærke hvor ustabil han var, nogen gange hævede han stemmen, imens han fortalte lidt historier, han fortale om hans frustrationer. Jeg kunne godt sætte mig i hans sted! Jeg kunne mærke han følte sig tryk ved mig og det sagde han os. Da valgte jeg at fortælle ham at jeg blev nød til at ringe efter nogen som kunne komme og afhente ham, han fik fuld forståelse for at jeg ville ringe efter politiet. Heldigvis kommer der en ven af baren ind som er betjent, dog fri fra job. Da vælger jeg at fortælle situationen til betjenten mens herren som er stukket af er på toilet. Da han kommer ud fra toilettet, begynder betjenten så småt at spørge ind til ham. Og jeg havde som lovet ville lade ham drikke sin øl færdig før han blev hentet, hvilket han takkede mig for, og tog fat i min hånd og fortalte mig hvilken fantastisk person jeg var med mine smukke øjn, og han ville skrive et digt om mig. Der gik et sus igennem min krop både fordi det var lidt uhyggelig, men også følelsen af, at jeg har kunne gøre så stort et indtryk på en mand som er stukket af, som bare havde brug for at snakke og drikke en øl, selvom han var psykisksyge. Han blev hentet af en patrulje vogn og går frivilligt med.

Omkring et halvt år efter møder jeg ham igen da jeg er på arbejde, han kan huske mit navn og takker mig for at ville lytte på ham den dag, det har gjord stort indtryk på mig, at jeg har kunne gøre så stort indtryk på en person bare ved at lytte og snakke med ham.